VALHAL Grundejerforening | Neder Vindinge | 4760 Vordingborg Thorsvej | Lokesvej | Nornevænget | Baldersvej | Odinsvej | Ydunsvej | Freiasvej
Nyhedsarkivet | Tidligere nyheder og servicemeddelelser fra 2014
Alle medlemmer af VALHAL Grundejerforening og brugere af valhal-gf.dk ønskes hermed et godt og lykkebringende GODT NYTÅR
Temperaturen er så småt gået i plusgrader, det er derfor vigtigt at rendesten og ikke mindst vejbrønde holdes fri for sne de kommende dage, så smeltevandet kan løbe frit og komme væk fra vejene.
Dette er en fælles opgave for alle grundejere.
Et nyt snevejr er på vej ind over vores område, det har dog ikke samme størrelse som gårsdagens. DMI melder derudover om plus-grader fra i morgen, så en ny vejrydning kommer næppe på tale. Vi holder dog øje med situationen og melder ud, hvis tingene ændrer sig i løbet af aftenen.
Læs om regler og pligter for veje ogfortove på private fællesveje, under punktet S N E R Y D N I N G
STOFA har et større nedbrud her til aften, der er ikke signal fra Næstved og sydover. STOFA skriver på deres hjemmeside, at de forventer signalet tilbage 29. december kl 06:00.
Mere info på stofa.dk
Der ryddes på alle veje, hurtigst muligt efter snefaldet. Det må påregnes at grundejeren efterfølgende skal salte, vej og fortov.
Besked også udsendt via vores SMS-Service.
Læs om regler og pligter for fortovene, under punktet
Antenneforeningen stopper med at udsende fællesantennekanalerne ANALOGT 22. januar 2015. Det betyder sort skærm, hvis dit fladskærms-TV ikke har en indbygget DVB/C-MPEG4 tuner.
Ser du i dag TV via en Zaptor-box sker der ingen ændringer.
Men på det "gamle" TV i soveværelset/børneværelset, bliver der sort.
Mere info på antenneforeningens hjemmeside: knv-al.dk
Året er gået ind i sidste uge, det er så småt tid til at se tilbage.
Igen i år har der været travlt på vores hjemmeside, der har været 2.570 besøgende, siderne er set 2.870 gange i alt.
Årets top 5:
1. Nyheder/startsiden (2.098)
2. Bestyrelsen (178)
3. Festudvalget (106)
4. Spørgeskema 2014 (67)
5. Generalforsamling (66)
Det er blevet til over 60 nyheder/servicemeddelser på forsiden og mange tilretninger på undersiderne.
I ønskes et godt nytår - håber vi alle ses til nytårstaffel - ellers på gensyn her på valhal-gf.dk i 2015
I ønskes alle en glædelig jul
I en radius af 2 km, er der p.t. 71 brugere i nærområdet, på nabohjælp.dk
Alt efter hvor stor en radius du har valgt på jeres profil, så vil I/vi kunne modtage og sende beskeder til 71 "naboerer".
Nærområdet er det totale antal profiler på nabohjælp, i den ønskede radius, de behøver IKKE være med i dine "nabohjælpere" ej heller omvendt, for at modtage/sende advarsler og observationer. Læs mere her:
VALHAL's nabohjælp eller her: Det Kriminalpræventive råd
Husk at skrive jeres dage "væk fra huset" på nabohjælp.dk
Så er der omdelt invitation til nytårstaffel i VALHAL Grundejerforening.
Læs mere under FESTUDVALGET
Nattens kugle-lyn-nedslag omkring Freiasvej har ødelagt dele af fællesantennen. STOFA har her til eftermiddag udskiftet defekte dele, så der igen kan ses TV. Desværre er også kablet i jorden, mellem Freiasvej 1 og 3, blevet ødelagt af lynskaden og skal derfor udskiftes. Der er lavet en midlertidig installation oven på vejen indtil nyt kabel kan graves ned.
Læs mere om nattens uvejr HER
Nattens kugle-lyn-nedslag har ødelagt flere naturgasfyr på Freiasvej. En elektrisk overspænding har ødelagt dele af styringen. Vi opfordrer alle med naturgas til at tjekke at fyret kører.
Freiasvej blev i nat ramt af et lynnedslag, det har ødelagt en del af antenneinstallationerne på vejen. STOFA er tilkaldt kl. 12:15
Freiasvej 3 blev i nat ramt af et lynnedslag, det har ødelagt en del af de elektriske installationer.
Naboerne har hjulpet med strøm til køl og frys.
Andre på vejen kan også være berørt, da antenneinstallationen også har taget skade.
VALHAL grundejerforening har nu fået en kontaktformular på hjemmesiden, så nu kan medlemmer og andre, hurtigt komme i kontakt med foreningen, direkte fra hjemmesiden.
Det er nu også blevet muligt at til og af-melde sig SMS-service
direkte fra SMS siden . Samt skrive beskeder der ønskes udsendt.
Vordingborg Kommune har netop nu et stort "arbejde" i EU-udbud.
Det omfatter drift, vedligehold og modernisering af kommunens gadebelysning. Med i udbuddet er også kommunens private fællesveje, vi kan derfor læse, at "vores" lamper står til udskiftning allerede til næste år. Aftalen der skal indgåes løber i minimum 4 år.
Læs mere om den gode nyhed under punktet VEJBELYSNING
Vordingborg har den seneste tid været ramt af en del indbrud. I går kom det tæt på vores område, torsdag aften i tidsrummet kl. 17-21, har der været 2 indbrud på Bøgevej, hvor der begge steder er stjålet smykker og kontanter. Så I opfordres til at være ekstra opmærksomme og bruge nabohjælp.dk. (PS: Det var en server-fejl på App'en, som var årsagen til de 3 beskeder i træk fra nabohjælp.dk her til formiddag)
På de 2 første dage efter offentliggørelsen har 32 været inde på spørgeskemasiden med resultater og konklusioner.
Allerede få minutter efter der blev udsendt mail og skrevet på facebook, var der 9 brugere på valhal-gf.dk samtidig. Resultatet og bestyrelsens konklusioner kan ses under menupunktet: SPØRGESKEMA 2014.
47 af 52 mulige spørgeskemaer blev udfyldt, hvilket gav en svarprocent på lidt over 90%. Alle svar er samlet og resultatet og bestyrelsens konklusioner kan ses under menupunktet: SPØRGESKEMA 2014. God fornøjelse og ikke mindst TAK FOR HJÆLPEN.
Nyeste trafiktælling på Gammelsøvej, viser at gennemsnitshastigheden er faldet fra 50,4 KM/t til nu 44,8 KM/t, efter etableringen af de 2 pudebump.
Dermed er gennemsnitshastigheden faldet 5,6 km/t, svarende til ca. 11,2%.
85 % fraktilen er faldet med 6,3 km/t, svarende til ca. 10,5 %.
"Selv om det måske ikke lyder af meget, så er det faktisk et meget pænt resultat på en vej som Gammelsøvej.
Her tænkes på, at der er god oversigt, forholdsvis bred vej og få overkørsler på den pågældende strækning" skriver Jón Petersen, vejingeniør ved Vordingborg Kommune i en mail til VALHAL Grundejerforening.
Husk det er tid for vandaflæsning. I har alle modtaget aflæsningskort i postkassen. Det er også muligt at indsende online, med denne adresse: http://www.dkvand.dk/
47 af 52 mulige spørgeskemaer er udfyldt og afleveret, det giver en svarprocent på lidt over 90%, det er vi i bestyrelsen rigtig glade for.
Vi vil nu igang med at kikke på de indsamlede data og vil løbende skrive om dette arbejde her på siden.
Det er et rigtigt godt arbejdsredsskab til det kommende bestyrelses/forenings-arbejde.
Torsdag den 16. oktober omdelte bestyrelsen et spørgeskema som handler om de forskelige ting bestyrelsen arbejder med, derudover også en undersøgelse om jeres holdning til evt skift til fjernvarme.
Spørgeskemaerne bliver indsamlet igen søndag den 26. oktober.
I vil i perioden modtage mail og SMS med påmindelse om at udfylde, da vi har brug for stor svarprocent. På forhånd tak! BESTYRELSEN
Foreningens kasser, Annette Gertsen udtræder af bestyrelsen før tid på grund af fraflytning. Jens-Ole der er foreningen 1. suppleant indtræder derfor pr. 1. november i bestyrelsen.
Michelle Saby vil frem til næste generalforsamling være foreningens midlertidige kasserer.
Referart af seneste bestyrelsesmøde er lagt på hjemmesiden, under menupunktet <BESTYRELSEN>
Vordingborg Forsyning har netop fået energiklagenævnets godkendelse til at udbredde fjernvarmen til Kastrup og Neder Vindinge. Nu starter et større planlægningsarbejde, med blandt andet borgermøder.
Det bliver sikkert først i 2016, at der graves fjernvarmerør ned, det gravearbejde der evt. skal udføres på "vores" veje, lover Vordingborg Forsyning vil ske i tæt samarbejde med VALHAL Grundejerforening.
Vordingborg Kommune har lavet de 2 budebump på Gammelsøvej.
De kræver lige lidt tilvænning, og så er det bare at håbe på at hastigheden kommer ned, især på strækningen fra Granvej, så det bliver mere sikkert at komme ud fra Odinsvej på Gammelsøvej.
Vordingborg politi havde mandag en af ATK-vognene på Gammelsøvej, den blitzede 8 bilister ud af de 78 som kørte forbi fotovognen i tidsrummet 7:00-9:00. den højeste hastighed blev målt til 68 km/t, der må som bekendt kun køres 50 km/t.
68 km/t koster iøvrigt 2.500,- i bøde, et klip og 500,- til offerfonden.
Dagens tømning af dagrenovation var den sidste sommertømning i år, så nu er vi tilbage på tømning hver 14. dag.
Næste tømning (for grundejere med 14. dages tømning) bliver
9. september 2014.
Vordingborg Kommune har efter snak med politiet fjernet 2 af de 4 planlagte bump på Gammelsøvej.
Den nye plan, som er sendt til godkendelse indeholder nu kun 2 pudebump på Gammelsøvej. Et lige syd for udkørslen ved Gammelsøparken og et lige nord for udkørslen ved Odinsvej.
Dette har grundejerforeningen godkendt efter dialog med de nærmeste naboer.
Bumpet ved Odinsvej har forhåbentlig den effekt, at farten kommer godt ned, og det dermed bliver nemmere at komme ud fra Odinsvej.
Arbejdet er planlagt til etablering i år.
Vores hjertestarter har netop gennemgået det 2 årige service. Den har blandt andet fået nye elektroder, nye batterier og ny software.
Hjertestarteren er således klar til de næste 2 år og op til 200 strømstød.
Læs og se mere om vores hjertestarter her: HJERTESTARTER
Vordingborg Kommune har planer om at anlægge 4 pudebump på Gammelsøvej. Baggrunden for disse hastighedsnedsættende bump er målingen, der blev foretaget i foråret, og viste alt for høje hastigheder på vejen. Foruden de 4 bump vil vejbanen også blive indsnævret med kantstriber.
Ifølge kommunens planer bliver arbejdet udført her i 2014.
Disse bump skulle gerne gøre det nemmere og mere sikkert at komme ud på Gammelsøvej fra Odinsvej.
Kun ganske få husstande har i år sagt JA til at deltage i sommerfesten, der var planlagt til den 16. august i år. Omkring 30 sedler er slet ikke afleveret, trods opfordring både her på hjemmesiden og på udsendt SMS. Festudvalget kan med de få tilmeldinger, ikke få økomomien til at løbe rundt og meddeler at de desværre må aflyse.
Dem der har tilmeldt sig vil snarest få deres penge retur.
Nattens regn og haglbyge var mere end enkelte vejbrønde kunne klare. Brønden ud for Lokesvej 4 (bill.) og brønden på Freiasvej mellem nr. 8-10 bliver derfor renset i løbet af dagen idag af Svego.
Senere vil bestyrelsen vurdere om det igen er tid til at alle regnvandsbrøndene skal oprenses.
NCC var som udmeldt på mail, facebook og SMS på arbejde i grundejerforeningen i dag. Alle veje fik en tur med den store maskine og mange kilo skidt og møg blev fjernet.
Tak for deltagelsen med at feje fortovene inden samt at holde bilerne væk fra vejene.
Så er sommerordningen gået i gang.
Til og med august, vil vi få tømt dagsrenovation hver uge.
VALHALS festudvalg er godt igang med planlægningen af årets grundlovstur. Der er over 20 som har tilmeldt sig til cykelturen og ca. 35 til efterfølgende grill.
Om få dage købes der ind, har I ikke fået tilmeldt jer, så er det absolut sidste chance nu. kontakt Annette fra Baldersvej 7 (kontaktoplysninger kan ses her: >Bestyrelsen<
Asfalten/kantstenen bliver ødelagt.
Myrene er godt igang med at blive en dyr fornøjelse for foreningen. Bestyrelsen har d.d. besluttet at bekæmpe de små sorte, inden de ødelægger så meget at der skal laves vejrearbejde.
Vi vil indkøbe myregift og der er bestilt fejemaskine.
Fejemaskinen kommer fredag den 6/6-2014
En lille kat fandt hjem via foreningens FACEBOOKSIDE.
Det var en grundejer på Ydunsvej der havde opdaget en kat, som havde "mistet GPS'en".
Et opslag på vores facebookside var nok, ejeren fra Nornevænget har nu fået katten hjem igen.
I medierne har der de sidste dage været talt om parkering på fortove. Slagelse kommune har fået dispentation, så det nu er lovligt at holde med det ene hjulpar oppe på fortovet, igen i Slagelse.
Der er INGEN planer om at dette kommer til Vordingborg, så der er stadig risiko for P-bøde, hvis grundejeren eller gæster holder på fortovene. Det ødelægger dem også, men det er en anden sag.
Det er den enkelte grundejers opgave at sørge for renhold og ukrudtsbekæmpelse ud for egen grund (HELE VEJEN RUNDT)
Det kniber desværre rigtig mange steder, og det bliver dyrt for fælleskassen i længden, med stoppede kloarker og asfalt, der bliver ødelagt. Lad dette være endnu en opfordring til at få gjort noget ved det. På forhånd TAK!
I forbindelse med opretningen af, dele af fortovene på Thorsvej og Odinsvej, er der efterfølgende lagt grus/sand. Dette fejes jævnligt og vi venter på lidt vand fra oven, det vil gøre stabiliteten bedre.
Vi har derfor grus på dele af fortovene et stykke tid endnu.
DT-Brolægning har afsluttet fortovsopretningen for i år. Ca. 35 meter på Thorsvej og ca. 70 meter på Odinsvej er nu igen plant.
Foreningen vil i de kommende mange år oprette lignende stykker.
Fremover skal vi gøre hinanden og gæster opmærksomme på, at fortovene kun er lavet til fodgængere og at en parkeret bil trykker og derfor koster foreningen mange penge.
Den 6. maj 2014 er der betalingsfrist til dette års kontingent.
I opfordres ALLE til at tilmelde girokortet til betalingsservice (hvis det ikke allerede er gjort), da det er billigere for foreningen, hvis ikke Nets skal udsende "rigtigt" girokort.
På forhånd tak!
Vores brolægger DT-Brolægning er færdige på Thorsvej, de fortsætter optagning på Odinsvej og dette arbejde genoptages efter påske.
Dette vil betyde at dele af fortovet og kørebanen på Odinsvej vil være afspærret hen over påsken.
Vores brolægger DT-Brolægning er godt igang.
Dagens dårlige vejr var dog skyld i at opgaven på Thorsvej ikke blev færdig i dag.
Arbejdet med optagning, rensning og genudlægning fortsætter de kommende dage både på Thorsvej og Odinsvej.
Beskrivelsen af opgaven kan ses >HER<
Vores brolægger starter opretning af fortovet på Thorsvej, mandag den 14. april. Tirsdag og onsdag gælder det fortovet på Odinsvej.
Fortovet og dele af vejbanen vil derfor være afspærret i denne periode.
Beskrivelsen af opgaven kan ses >HER<
I år vil foreningen bruge vedligeholdelsespenge på opretning/omlægning af de 3 "værste" fortove. En opgave, der kommer til at koste os ca. 40.000,-
Beskrivelsen af opgaven kan ses >HER<
På bestyrelsmødet d.d. er Michelle Saby fra Freiasvej valgt ind i vejudvalget. Udvalget består ligeledes af Carsten Rasmussen, Odinsvej og Jesper Sandbirk, Lokesvej.
Oplever du fejl/mangler på veje/fortove så tag kontakt til foreningens vejudvalg, som vil se på sagen.
Der er kommet en lille status mail fra nabohjælp.dk, en del af de tanker og ønsker vi havde medbragt til mødet med DKR, ser nu ud til at være sat i gang. De skriver i mail til VALHAL følgende: "Nogle af de forslag I kom med på vores møde er blevet lagt i vores opgaveportefølje hos Naboor. De venter desværre stadig, men jeg får snart melding fra Naboor om deadlines, så mit håb er at opgaverne snart bliver sat i gang."
Der er stadig ikke taget beslutning om brugerbetaling for vejbelysning på private fællesveje. Vi har spurgt den nye borgmester, Knud Larsen (V), hvor sagen står i dag, her er et citat fra svaret: "at der endnu ikke truffet en endelig beslutning om, og i givet fald hvornår, grundejere på private fællesveje skal betale for gadelys" hele svaret kan læses under punktet >VEJBELYSNING<
Så er det slut med påmindelser, fra 1. marts er det girokort der sættes i forruden, hvis du parkerer med hjulet oppe på fortovet og det gælder også på vores villaveje. Udover at det er ulovligt, så er det også dyrt for foreningen, det er jo os der skal rette fortovet op, når bilernes parkering sætter dybe spor. Så husk hinanden og vores gæster på P-reglerne. INGEN BILER PÅ FORTOVENE. Læs mere >HER< (sydtid.dk)
Antenneforeningen meddeler at de slukker for de analoge kanaler i fællesantennen 1. januar 2015. Det betyder sort skærm, hvis dit TV er mere end ca. 5-6 år gammelt. For at kunne modtage signalet fra fællesantennen skal dit TV have en indbygget DVB/C-MPEG4 tuner.
Ser du i dag TV via en Zaptor-box sker der ingen ændringer.
Men på det "gamle" TV i soveværelset/børneværelset, bliver der sort.
Generalforsamlingen 2013 besluttede, at der fremover skal være mulighed for at stemme med fuldmagt. Er et medlem forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan der nu stemmes med fuldmagt. Print sedlen og udfyld den sammen med en nabo, der kan medbringe op til 2 fuldmagter.
Sedlen kan printes fra siden - GENERALFORSAMLING -
Vordingborg Forsynings ønske om at få fjernvarmen til vores område er godkendt af kommunalbestyrelsen, men DONG har gjort indsigelse imod projektet. De har nu mulighed for at sætte det videre arbejde på standby i op til 6 måneder. DONG vil med deres indsigelse forsøge at beholde deres naturgaskunder. Så før der kommer en afklaring på DONG's klage, sker der ikke noget. DONG lavede samme tilsvarende indsigelse, da der skulle fjernvarme til Iselingeudstykningen, men her blev "klagen" afvist.
I forbindelse med kommunens trafiktælling på Gammelsøvej, viste tallene et stort antal biler med for høj hastighed. I mail til Lokalrådet og VALHAL skriver Jón Petersen, som er kommunens vejingeniør bl.a. om muligheder for vejbump og indsnævring af kørebane, men også at de har bedt politiet se på vejen "Politiet har lovet at besigtige strækningen med henblik på oprettelse af ATK målested" skriver Jón til os.
Vi er med i dialogen pga. udkørslen fra Odinsvej, der til dels, på grund af den høje hastighed, kan være farlig.
Som I nok har bemærket, så har vi i dag fået ryddet sne på vejene. Det er første snerydning af vores nye entreprenør, MEN, der bliver IKKE ryddet sne ved så små mængder i fremtiden. Dagens snerydning var en kommunikationsbrist, så fremover skal der ligge mere sne før vi bestiller. Vi vil dog, på grund af billigere pris, sikkert bestille hyppigere i fremtiden, når der ligger lidt større mængder.